http://csm-midtnord.dk/uploads/images/sider/underbilleder-2.jpg

Personlighed og relationer

Relationen mellem barnet og krænker samt andre nære omsorgspersoner, påvirker den seksuelt misbrugtes forhold til sig selv og mødet med andre mennesker. 

Barnet er fra fødslen biologisk udstyret til at udvikle tilknytning til nære omsorgspersoner, ligeledes er det formentlig dybt nedlagt i menneskets biologi at beskytte børn mod voksenseksualitet. Spædbarnet har allerede fra fødslen udviklet spejlneuroner som giver mulighed for at foretage spejlingshandlinger med omsorgspersoner, dvs. at det kropsligt, følelsesmæssigt og tankemæssigt kan indgå i samspil med andre. Spejlneuronsystemet er et socialt orienteringssystem og når barnet pga. manglende samspil ikke kan orientere sig, bliver sociale situationer uberegnelige og føles farlige. Herved aktiverer organismen selvbeskyttelsesstrategier og reagerer med stressreaktioner.

Seksuelle overgreb udføres ofte af et menneske barnet er knyttet til eller har tillid til. Overgrebet repræsenterer derfor tillidsbrud og svigt både ved selve handlingen og ved fortielsen og løgnen, der er knyttet dertil. Oplevelsen af svigt kan også knytte sig til omsorgspersoner og andre voksne. Hvis mor/far/lærere/pædagoger mv. ikke ser hvad der sker, ikke opfatter barnets signaler og griber ind, opleves det som et stort svigt.

Selve overgrebet og oplevelsen af svigt får barnet til at føle at hun/han ikke har ret til at sætte grænser for, hvad andre gør mod hende/ham. Erfaringen får barnet til at opleve sig som en genstand uden ret til egne meninger og følelser. Det får vanskeligheder med indrestyring og svært ved at tage udgangspunkt i egne behov.

De gentagne svigt medfører, at offeret som voksen mangler evne til at se og opfatte faresignaler eller det modsatte, ser farer overalt. Tilliden til nære personer er ødelagt og giver ofret manglende forudsætninger for at forstå, når nogen vil hende/ham det godt og når nogen vil hende/ham det ondt. Det bevirker at denne opfattelse overføres generelt til alle mennesker. Det kan opleves som et dilemma og komme til udtryk som en ambivalens mellem angst for at knytte sig og angst for at blive forladt.

Da barnet er afhængigt af den voksne for at overleve, fritager barnet den voksne for skyld. Det påtager sig selv skylden, samtidig med at den voksne opleves som splittet i to, den gode og den onde, herved opstår grundlaget for idealisering af den anden, én hvis behov barnet må tilfredsstille for at opnå anerkendelse. Men netop splittelsen i barnets oplevelse af den voksne i henholdsvis det gode og det onde objekt og erfaringerne med gentagne tillidsbrud, gør den anden uforudsigelig, skiftende og potentielt farlig og det kan opleves, som at den anden er ude på at styre og kontrollere. Som voksen kan fornemmelsen af at blive styret og kontrolleret ofte opleves i nære relationer til partnere, på arbejdsmarkedet i forhold til kollegaer, og chefen kan repræsentere en særlig magtfaktor. Mange oplever det ligeledes i kontakten til det offentlige sociale system, og oftest i kontakten til sagsbehandlere.

Ofrets følsomhed over for andres behov kan komme til udtryk i et forsøg på at gøre andre tilpas. Handlingerne kan være styret af angst, reel usikkerhed omkring hvad ens egne behov er, eller oplevelsen af, at de andres behov er mere legitime end ens egne.