http://csm-midtnord.dk/uploads/images/sider/raadgivning.jpg

PTSD

Post Traumatic Stress Disorder

PTSD opstår som reaktion på enkeltstående eller gentagne traumatiske begivenheder. Nogle mennesker oplever symptomer på PTSD med det samme, hvorimod andre oplever forsinkede reaktioner udløst af eksempelvis nye traumatiske begivenheder eller positive livsændrende omstændigheder, som det at blive forælder for første gang.
Det er muligt at komme sig fuldt efter PTSD, men lidelsen kan også blive kronisk og føre til vedvarende personlighedsændringer.

I praksis opleves PTSD som en række ubehagelige og livsbegrænsende symptomer. Der findes et flertal af symptomer, og man skal opleve et vist antal for at det udløser en diagnose. I Danmark benyttes det europæiske diagnosesystem ICD 10, der betegner PTSD som en belastningsreaktion.

Symptomerne på PTSD er er i ICD 10 opdelt i tre grupper. Gruppe 1. består af symptomer på tilbagevendende genoplevelse som flashbacks, påtrængende erindringer eller mareridt samt stærkt ubehag ved udsættelse for omstændigheder der minder om traumet. Gruppe 2. består af undgåelse af alt der minder om traumet. Gruppe 3. består af hhv. delvis eller fuld amnesi for traumet eller vedvarende psykisk overfølsomhed eller alarmberedskab med eks. irritabilitet eller vredesudbrud, koncentrationsbesvær og tilbøjelighed til at fare sammen.

For at opfylde diagnosekriterierne kræves yderligere at symptomerne optræder inden for seks måneder fra den traumatiske begivenhed.

I USA benyttes et andet diagnosesystem der bl.a. er kendetegnet ved en bredere definition af PTSD og at der ikke er en tidsbegrænsning for, hvornår symptomerne senest skal være opstået. PTSD er i det amerikanske diagnosesystem DSM V karakteriseret som en traume- og stressrelateret forstyrrelse.

Symptomerne på PTSD er i DSM V opdelt i fire symptomgrupper. Gruppe 1. består af invaderende symptomer som gentagne ufrivillige intrusive erindringer om traumet, flashbacks og mareridt om traumet. Gruppe 2. består af undgåelses symptomer som bevidst vedvarende undgåelse af ubehagelige traumerelaterede stimuli som traumerelaterede tanker og følelser og ydre stimuli som bestemte steder, mennesker og aktiviteter. Gruppe 3. består af symptomer der repræsenterer negative ændringer i kognition og humør. Symptomerne kan være manglende evne til at erindre kernebegivenheder fra traumet, vedvarende negative antagelser og forventninger til sig selv og verden samt vedvarende negative traumerelaterede følelser som frygt, vrede, skyld og skam. Gruppe 4. består af ændringer i arousabilitet og reaktivitet som er begyndt eller forværret efter den traumatiske begivenhed. Symptomerne kan være irritabilitet, aggressivitet, selvdestruktivitet, øget vagtsomhed, tendens til at fare sammen, koncentrationsproblemer og søvnforstyrrelser.

For at opfylde kriterierne for PTSD kræves yderligere at den traumatiske begivenhed ligger mindst seks måneder tilbage, samt at symptomerne har varet mindst en måned.

Den faglige diskussion fortsætter:

Nogle professionelle mener at PTSD diagnosen kan være for smal/begrænsende ift. de symptomer og følgevirkninger der bl.a. opleves af voksne med senfølger efter seksuelle overgreb. Der er siden starten af 90erne forsket i området og dette har medført forslag til en udvidelse af diagnosesystemet. Forskere har bl.a. foreslået, at der indføres en diagnose, der i højere grad vægter kriterier som traumets kompleksitet (seksuelle overgreb i barndommen er både et fysisk, seksuelt- og tilknytningstraume), traumets hyppighed og varighed (seksuelle overgreb i barndommen sker ofte mere end en gang, og kan fortsætte i måneder og år) den krænkedes udviklingstrin da traumet fandt sted (barndom og ungdom opfattes som særligt sårbare perioder) samt relationen mellem krænker og den krænkede (en tæt relation som familiemedlemskab, naboskab eller lignende øger risikoen for særligt komplekse traumereaktioner).

Ønsket om at udvide PTSD diagnosen/udvikle nye diagnoser har medført følgende diagnoseforslag: ”Kompleks PTSD” og DESNOS (Disorder of Extreme Stress Not Otherwise Specified (Herman J. L. 1992)) der er bl.a. er målrettet voksne med senfølger efter seksuelle overgreb samt DTD (Developmental Trauma Disorder (van der Kolk 2005)) der er målrettet børn og unge.

Kilder:

Defining and Understanding Complex Trauma and Complex Traumatic Stress Disorders. 2009 Ford, J. D., & Courtois, C. A. The Guilford Press Division of Gulford Publications. New York.

Herman, J. L. (1992). Complex PTSD: A syndrome in survivors of prolonged and repeated trauma. Journal of traumatic stress, vol. 18, no. 5, 389-399.

van der Kolk, B. A. (2005). Developmental Trauma Disorder: Toward a rational diagnosis for children with complex trauma histories. Psychiatric Annals, 35(5), s.401-408.