http://csm-midtnord.dk/uploads/images/sider/raadgivning.jpg

Skyld og skam

Alle børn bliver født med en naturlig seksuel drift, men børn og unge er ikke udviklet til en voksen-seksualitet. At få vækket sin seksualitet for tidligt kan derfor i sig selv opleves meget skyld- og skamfuldt. Skyld og skam har sammenhæng, men er dog forskellige følelser.

Skyld handler om, hvad vi gør, og hvordan vi handler, mens skam handler om vores blotte eksistens, dvs. selve den person vi er. Man kan med andre ord godt føle skam over at have været udsat for et seksuelt overgreb, uanset om man oplever sig selv som skyldig og ansvarlig for, at det er sket eller ej.

I det seksuelle overgreb bliver barnet brugt til at tilfredsstille en andens behov, hvilket i sig selv kan opleves meget nedværdigende og skamfuldt. Hertil kommer, at det ikke er ualmindeligt, at børn reagerer seksuelt, når de udsættes for overgreb, hvilket barnet kan tolke som udtryk for, at det selv havde lyst.

Forstærket skyld og skam

Skyld- og skamfølelser forstærkes ofte i de situationer, hvor barnet rent faktisk har følt lyst- og behagelighedsfølelse. Der kan være tale om situationer, hvor den voksne med krænkende adfærd har været meget kærlig, forsigtig og blid i sin tilgang til det seksuelle overgreb, og hvor grænserne mellem omsorg/nærhed og det seksuelle overgreb har været meget flydende. Barnet og senere den voksne kan også føle skyld og skam over, at de blev belønnet med f.eks. slik, gaver eller særlige privilegier i forbindelse med overgrebene. For nogle børn, kan det at påtage sig skyld, give et håb om selv at kunne gøre noget anderledes for derved at stoppe overgrebene.

Selvbebrejdelse og utilstrækkelighedsfølelse

Børn, der har været udsat for et seksuelt overgreb, har ofte gjort meget for at beskytte sig i overgrebssituationen og mange har sagt fra, men er ikke blevet hørt eller troet. Derfor kan barnet og senere den voksne opleve, at han/hun ikke handlede tilstrækkeligt, og at overgrebene derfor var dets egen skyld, hvilket kan opleves meget skamfuldt. Det er heller ikke ualmindeligt, at voksne med senfølger dømmer sig selv som børn ud fra en voksenforståelse. Dette betyder, at den voksne kræver af sig selv, at det som barn skulle have været i stand til at håndtere og stoppe overgrebet på en voksen måde, som ikke var muligt for barnet i situationen.

Skyld- og skamfølelser forstærkes ofte yderligere af de holdninger, der eksisterer i samfundet om overgreb som noget forkert, ækelt og forkasteligt.